VOLLERUP JAGTFORENING
Tre af dagens mange ungklappere - tak for godt arbejde. Jacob, Jonas og Jeppe
Novemberjagten i Vollerup havde stor opbakning igen i år, hvor 43 jægere og 10 ungklappere var mødt til parolen kl. 9,30 hos Tove og Kurt Jørgensen.
Jørgen Schmidt sørgede for information ved parolen, hvor jægerne og klapperne blev delt i to hold: blå blok og rød blok :-)
Vi havde 3 såter inden foreningen var vært ved gode "klapsammener", som blev nydt ved jagthytten. Efter pausen havde vi 2 såter og sluttede igen hos Tove og Kurt med såvel parade som spisning i jagtladen.
Ved paraden kunne Jørgen gøre status:
2 bekasiner, 3 råvildt, 3 ræve, 3 hare,1 fasankok og 5 ænder
Et rigtig flot resultat.
Vi havde en fantastisk dag i det lune novembervejr uden regn.
Både parole og paraden var begunstiget af 7 jagthornsblæsere - de fleste fra foreningen selv.
Tak til hornblæsere og transportørerne Uwe og Theodor.
Se billeder fra jagten her: http://vj.tondering.com/#!album-107